Mange tror, at non-woven-posen er et poseprodukt og ikke bør lugte. Hvad redaktøren vil sige er, at der er flere slags lugte, lad os tage et kig.
En af grundene til den ejendommelige lugt af ikke-vævede poser er problemet med trykfarve. Trykfarver er nødvendige for en printers virksomhed. Der er også typer blæk, herunder vandbaseret blæk og oliebaseret blæk. På basis af disse to trykfarver er det også opdelt i flere typer. Generelt er vandbaseret blæk relativt bedre. Derfor, når almindelige non-woven pose-producenter vælger trykfarver, vælger de vandbaseret blæk. Det er jo et produkt. Miljøvenligt. Den oliebaserede blæk er relativt ildelugtende. Fordi det oliebaserede blæk er dopet med et kemikalie - formaldehyd! Lugten af formaldehyd udsendes til luften sammen med lugten af blækket, så det er normalt at have en ejendommelig lugt på det sted, hvor de oliebaserede blæktrykprodukter opbevares.
Og mange ikke-vævede poser har en ejendommelig lugt, det vil sige, at nogle producenter bruger oliebaseret blæk, når de vælger blæk. Ud fra et perspektiv om at spare produktionsomkostninger er oliebaseret blæk billigere end vandbaseret blæk. Derfor producerer nogle producenter non-woven blæk. Det er normalt, at stofposen har en ejendommelig lugt.
På den anden side er det ikke-vævede posemateriale ud over blækket også relateret. Generelt er der to typer ikke-vævede materialer. Det ene er 100 procent helt nyt materiale. Sammensætningen af dette helt nye materiale er polypropylen, og der er ingen formaldehydkomponent, så det helt nye materiale har ingen ejendommelig lugt. Det almindelige materiale er blandet med nogle genbrugsmaterialer. I produktionsprocessen, for at få returmaterialet og nyt materiale til at smelte godt sammen, blandes nogle fusionsmidler. Derfor er det normalt, at de non-woven poser, der er fremstillet af dette stof, er ledsaget af ejendommelige lugte.
